Citater og fakta
Nedenstående skrift indeholder citater og faktuel information i forbindelse med overdragelse af sommerhus fra Tove/Christen til børn (Jan, Lone, Søren og Marie). Noter er foretaget løbende under hele forløbet.
Gennem tiden har Tove flere gange spurgt Lone, om ikke hun kunne tænke sig at købe sommerhuset, da hun gennem årene har brugt det mest. Der er aldrig drøftet pris, men Tove har af Lone’s mand fået forklaret, det kan være problematisk, da der er en væsentlig forskel mellem husets ejendomsvurdering og den reelle handelsværdi p.g.a. den særdeles unikke placering, og der også er andre søskende hun bør tage hensyn til.
Tove har efterfølgende fortalt om sine tanker under et besøg hos Søren i Norge. Efter besøget, fortæller Tove lettere rystet Lone, at Søren var blevet RASENDE og tydeligt havde meddelt at han ikke ville ”give afkald på sin arv”. (Ingen har dog på noget tidspunkt bedt Søren om dette).
Alle søskende, Tove og Christen mødes sommeren 2019 uge 29 for at drøfte overtagelse af sommerhuset. Søren er den eneste mødedeltager, som i sin egenskab statsautoriseret revisor, har dyb indsigt i den form for ejendomsoverdragelse som der skal diskuteres.
Lone refererer hjemme efter mødet:
· Søren fortæller sine søskende, at han har fået vurderet sommerhuset af ejendomsmægler www.lilienhoff.dk , og det vurderes til en udbudspris på 4.750.000,-
· Der er generel enighed blandt ALLE, at huset også er væsentlig mere værd end ejendomsvurderingen.
· Søren fremlægger spillereglerne, den klassiske model at forældre sælger til børn til ejendomsvurderingen. Alle der ønsker kan være med til at købe det i fællesskab til ejendomsvurderingen 2.400.000,-
· Lone refererer - hvis man ikke ønsker at være med, skal man ikke snydes, idet man får 600.000,- for ikke at være med.
· Jan meddeler at han ikke er interesseret – har aldrig brugt sommerhuset, men får at vide på mødet, at man sådan set bliver SNYDT hvis man ikke er med….
· Lone ønsker at drøfte udlejning, hvilket betyder meget for hende at sommerhuset IKKE benyttes til udlejning. Ingen havde kommentarer, hvorfor Lone antager, at udlejning IKKE er aktuelt.
· Søren foreslår 14 dages frist til at beslutte om man vil være med.
· Søren sender referat ud, hvad der er aftalt på 1 times orienteringsmøde, og meddeler SKRIFTLIGT at hvis et barn ønsker at købe huset kan en FAIR pris være 4.000.000,- for at tilgodese ham og de andre søskende.
Beslutningsgrundlaget for at deltage er særdeles sparsomt, og der kunne efterfølgende heller IKKE på nogen måde snakkes noget så væsentligt som samejeoverenskomst, hvorfor det var en svær beslutning for Lone.
Marie siger: ”det finder vi da ud af……”. Hun har dog selv tidligere udtalt efter erfaring fra advokat, at fælleseje kan være problematisk.
Efter 3 uger, mister Søren tålmodigheden med Lone, og Søren meddeler SKRIFTLIGT fra PWC E-mail soren.magnussen@no.pwc.com at han er særdeles utilfreds med Lone og mener hun trækker ”sygdomskortet” fordi hun ikke bare kan bestemme sig på det i øvrigt løse grundlag.
Da Lone modtager denne E-mail bliver det særdeles svært for hende, for hun mener absolut ikke hun har trukket noget sygdomskort.
Lones mand ringer til Søren for at vende situationen.
Under samtalen meddeler Søren:
· Han har været sur på Lone de sidste 2 år. Han vil dog ikke uddybe nærmere.
· Han er vred på Lone over at hun var orienteret om at ejendomsskatter var indefrosset i ejendommen. (som statsautoriseret revisor og PWC-partner, burde han vide, at disse oplysninger er offentlig tilgængelige, og selv kunne have sat sig ind i disse tal inden han som professionel fremlægger en overdragelsesmodel).
· Søren bliver spurgt, om hans referat er et endeligt aftalegrund, hvilket han bekræfter.
· Søren bliver spurgt hvorfor f.eks. Jan kun skal tilgodeses hvis et barn køber til 4.000.000,- men SNYDES hvis 2 børn køber til 2.400.000,- Han har jo selv tidligere været rasende på Tove og sagt ”han ikke vil give afkald på sin arv”. Søren svarer RASENDE: ”JEG har gjort ALT for at det kan blive så RETFÆRDIGT som overhovedet muligt”.
· Søren siger: de 600.000,- som søskende skulle have for IKKE at være med havde Lone misforstået. Det var ikke tiltænkt som kompensation for den høje friværdi som køber overtager, for Søren skulle også have tilsvarende nedskrivning af sit familielån. Søren kaldte desuden de 600.000,- for ”lokkemad” for ikke at være med!!!
· Prissætning blev drøftet – Lone’s mand nævnte at vurderingen som i øvrigt er foranlediget af Søren selv, ikke nødvendigvis var et præcis udtryk for en reel pris men en vurderet udbudspris, hvorfor Sørens FAIR pris i relation til ejendomsmæglervurderingen var fin. Pris kan gå i begge retninger. Sælges huset 500.000,- under udbudspris, så nærmer vurdering sig Sørens fair pris, og til svarende over runder den 5 mil., hvilket Søren jo tilsvarende selv har oplevet ved salg af sin skihytte.
· Umiddelbart efter samtalen modtager Lone skriftlig en vred SMS fra Sørens kone, at nu er Sørens ferie ødelagt. Hun kræver således skriftligt 25.000,- for lån af skihytte år tilbage. Fakta omkring skihytten var at Lone faktisk lejede skihytten NETOP FOR AT SØREN IKKE SKULLE MISTE LEJEINDTÆGT.
· Efter denne samtale går der rygter at Peter har forlangt huset skulle koste over 5 millioner.
Såvel E-mail som SMS er efterfølgende bekræftet, at det IKKE på nogen måde var en fejltagelse. Dog frafaldt kravet på de 25.000,- ud over allerede betalt leje.
Lone ønsker at vise E-mail og SMS til søskende og Tove/Christen. Lone skal dog insistere KRATIGT for at få Tove til at læse dem. Marie havde absolut heller ikke meget lyst til at læse Sørens E-mail og svigerindens SMS.
Spørgsmål om udlejning kommer alligevel senere frem. Søren udtrykker efterfølgende krav om at HAN vil have RET til at udleje sommerhuset svarende til hans andel på trods af at udlejning ikke kunne drøftes på fællesmødet. Søren meddeler at hvis han ikke må udleje svarende til hans andel, stiller han krav om kompensation fra Lone til dækning af ejendomsskat, idet han selv kun har begrænset mulighed for at bruge sommerhuset i samme omfang som søskende. Desuden meddeler han at, hvis han ikke må udleje, vil han ikke have Lone tager børnebørn og hund med i sommerhus, idet det vil slide på huset på samme måde som udlejning. Søren holder på sin ret med udlejning, selvom der ikke er skrevet noget om det i Sørens eget ”aftalegrundlag”.
Lone rejser også spørgsmålet om hvorfor der skulle foretages mæglervurdering, når den alligevel ikke skal bruges til en retfærdig fordeling mellem søskende………….
I lyset af Sørens fair pris og mæglervurdering, foreslår Lone SKRIFTLIGT, at en FAIR pris på 3.200.000,- kunne være mere rimelig således at ALLE børn tilgodeses. Dette beløb er 800.000,- under Sørens egen FAIR pris og 1.500.000,- under Sørens mæglervurdering. Dette forslag sendes pr. E-mail til søskende, og Lone meddeler samtidig, at hun selv personligt vil meddele det til Tove og Christen.
Over en kop kaffe viser det sig tydeligvis, at Søren havde haft fat i Tove for at ”forklare situationen”. Tydeligt instrueret siger Tove til Lone ”jeg har ret til at sælge sommerhuset til ejendomsvurderingen – 15% …… men jeg har jo ikke forstand på det……”. Tove holder også øje med om Christen siger noget. Det kunne ellers være interessant at høre Christens holdning, idet det jo reelt er hans arv, der gjorde det muligt at købe sommerhuset som Tove nu overdrager.
I senere samtale siger Marie til Lone, at hun ikke har råd, hvis hun skal give mere for huset. (Dermed må søskende der ikke er med nødvendigvis blive snydt).
Der er fra Sørens side en væsentlig forskel på hvad fair pris er, som tydeligvis hænger sammen med om Søren skal købe eller ikke.
Desuden beder Lone SKRIFTLIGT Tove om at søge UVILDIG rådgivning, hvilket Tove IKKE gør brug af.
Lone skriver også til søskende og Tove/Christen, at det ikke længere er muligt blandt interesseforbundne parter at handle sommerhus til ejendomsvurdering, idet Søren selv har spændt ben for det med sin mæglervurdering. Har man faktisk en højere vurdering end ejendomsvurderingen, vil en overdragelse være en bevist handling, hvor man overdrager et aktiv til en pris, man faktuelt ved er for lav, og at man i kraft af denne bevidst urigtige værdisætning unddrager skat. Dette må antages at en statsautoriseret revisor og PWC-partner som rådgiver (og køber) ved sommerhus overdragelse er vidende om dette. SKAT betragter forskellen mellem Sørens mæglervurdering og den faktiske handelspris som en gave fra Tove til børn – i dette tilfælde over 2 millioner, som der skal betales gaveafgift af.
Som PWC-partner skal man i øvrigt også følge etisk korrekt forretningsadfærd – Citat fra PWC guideline ”PWC driver sin virksomhed inden for rammerne af ETISKE og faglige standarder, LOVE, regler, interne politikker samt……”.
Såvel Søren som Marie ønsker tilsyneladende efter denne orientering bevist at begå skattesvig.
Lone må acceptere følgende ultimatum fra Søren, som af Tove 100% får lov til at bestemme spillereglerne:
· Acceptere at eje sommerhus sammen med Søren, som tydelig i såvel skrift som tale har meddelt han er vred på Lone.
· Acceptere udlejning - Søren har efter eget udsagn reelt meget begrænset mulighed for selv at bruge sommerhuset.
· Alternativt kompenserer Søren for hans manglende lejeindtægter.
· Der skal ikke udfærdiges samejeoverenskomst…….
Alternativt trække sig, eller som Søren selv udtrykker det (og ikke selv vil): GIVE AFKALD PÅ SIN ARV
Lone opgiver til sidst og skriver til søskende og Tove/Christen: MEN det er ligegyldigt nu. Jeg kan ikke mere så I gør bare som I tænker er fair.
Med Maries professionelle kompetence som psykolog, forstår hun hvad Lone skriver og det kan ikke komme bag på hende, at Lone må give op, og Marie bliver således også selv forfordelt.
De interesseforbundne parter, Søren og Marie køber sommerhuset til ejendomsvurdering 2.400.000,- af Tove, og overtager således en større friværdi kvit og fri, hvilket Søren selv har dokumenteret. Ifølge Sørens egne tal må friværdien/gaven/forfordelingen fra Tove anslås til omkring 1.600.000,- til deling, hvis man af forsigtighedsprincip tager udgangspunkt i Sørens/revisorens fair pris i stedet for mægler vurderingen. Jan og Lone skal ikke tilgodeses, og Tove respekterer kun Søren.
De 600.000,- ”for ikke at være med” bliver nedjusteret til 485.000,- , men Lone og Jan ser ikke nogen beregning fra ”revisoren”. Tvært imod bliver der tavshed.
Indregner man gaven fra Tove (forskel mellem handelspris 2.400.000,- og Sørens fair pris 4.000.000,-), kan man regne ud, at Søren og Marie modtager ca. 3 gange så meget som Jan og Lone af Tove.
Herefter er PWC-partneren Søren således nu begunstiget med arv fra 3 førtidspensionister, og Marie er oppe på 2.
I en senere telefonsamtale mellem Tove og Lone siger Tove, at det jo er gået så fint……… Lone spørger om Tove overhovedet har læst det som Lone har skrevet……
I øvrigt er handelsprisen iflg. tinglysning ikke som aftalt (offentlig tilgængelig oplysning) – Jan og Lone bliver ikke naturligt orienteret herom.
Efterfølgende har Søren og Marie solgt sommerhuset Bellisvænget 8, 8420 Knebel. Lone og Jan blev ikke spurgt om de var interesseret til at overtage på samme gunstige vilkår som Søren og Marie selv overtog det. Vis tilfældet skulle de jo således også selv give afkald på deres arv som PWC-partner Søren jo var stærkt fokuseret på.
Lone’s mand har fra start foreslået Tove at give hendes børn lige meget, hvortil Tove straks svarede: ”hvis Jan fik nogle penge ville han bare bruge dem på alt muligt lort……..”